BAC søger børne- og ungdomstrænere!

23. oktober 2025 15:45 , af Esben Krogh Rasmussen

Bagsværd Atletik Clubs børne- og ungdomsafdeling har vokseværk! Og vi søger flere engagerede trænere til vores atletikhold. Vi har ambitioner om at være en af de førende atletikklubber i Danmark, samt at tilbyde atletikaktiviteter til alle aldersgrupper og niveauer. Hvis det lyder som en klub, du vil være en del af, så tjek ud hvilke trænere vi søger og send os din ansøgning!

Sandkasseatletiktræner:
Sandkasseatletik er et hold for de 3-5 årige, hvor forældrene som udgangspunkt er aktivt deltagende i træningen. Børnene udvikler deres motorik og øver sig på at indgå i et fællesskab, når de leger atletikkens grundbevægelser for løb, spring og kast ind gennem træningen. I foråret startede vi et hold om mandagen, men det er nu vokset, og vi har valgt at starte et nyt hold om søndagen for at kunne tilbyde træning til så mange børn som muligt. Du vil derfor være med til at starte holdet op og præge udviklingen fra starten.

Holdet træner søndage kl 9-10 i Spejlsalen på Bagsværd Skole (i vinterhalvåret) og på Bagsværd Stadion (i sommerhalvåret).

Det forventer vi af dig:

  • Møder til tiden og forberedt
  • Har erfaring i at lege og undervise børn i en eller anden grad
  • Synes det er sjovt at være sammen med børnene og har lyst til at deltage aktivt i træningen

Det kan vi tilbyde dig:

  • Fællesskab med andre engagerede børnetrænere
  • Trænertøj
  • Trænerkurser- og uddannelser
  • Skattefri omkostningsgodtgørelse

6-7 års børnetræner:

På vores nuværende 6-9 års hold træner alle børn i aldersgruppen sammen, og de prøver kræfter med alle atletikkens discipliner i træning og til stævner. Vi leger løb, spring og kast ind i træningen med et højt aktivitetsniveau, og sørger for at børnene får et godt fællesskab, udvikler sig, samt trives i træningen. Holdet er dog blevet så stort, at vi ønsker at dele holdet op i to, så de 6-7 årige træner sammen og de 8-9 årige træner sammen. Til dette søger vi en holdansvarlig for 6-7 årsholdet.

Holdet træner mandage kl 16.45-18.00 på Bagsværd Stadion (i sommerhalvåret) og Boldhallen på Bagsværd Skole (i vinterhalvåret).

Det forventer vi af dig:

  • Møder til tiden og er velforberedt
  • Har erfaring med at undervise eller træne børn (meget gerne i atletik)
  • Evner at være ansvarlig for træningen, samt koordinering af stævner, nye medlemmer og kontakt til forældre
  • Synes det er sjovt at være sammen med børnene og har lyst til at deltage aktivt i træningen

Det kan vi tilbyde dig:

  • Fællesskab med andre engagerede børnetrænere
  • Trænertøj
  • Trænerkurser- og uddannelser
  • Skattefri omkostningsgodtgørelse

+14 år sprint/springtræner:
Vores sprint/spring hold har vokset sig så stort, at vi ønsker at udvide trænerteamet. Størstedelen af holdets af atleter er i alderen 14-16 år, mens der også er et mindre antal ældre atleter. Vores ambition er, at holdet vokser yderligere og fællesskabet styrkes, samtidig med at atleterne udvikler sig sportsligt og personligt. Du vil indgå i et team med to erfarne og kompetente trænere, der er ansvarlige for træningen på holdet, hvilket betyder, at du altid har nogle at sparre med.
Træningen skal udvikle de unge atleters evner inden for sprint og spring, mens det også er vigtigt, at gruppen har et stærkt fællesskab og deltager i stævner sammen.

Holdet træner tirsdag og torsdag kl 17.30-19.00 og lørdag kl 10.00-11.30

Det forventer vi af dig:

  • Møder til tiden og er velforberedt
  • Har erfaring med at træne unge i atletik (meget gerne sprint og spring) og ønsker at være med til at præge udviklingen af en træningsgruppe med unge og engagerede atleter
  • Evner at være ansvarlig for træningen, herunder koordinere deltagelse i stævner, inkludere nye medlemmer og have kontakt til atleter og forældre
  • Er engageret i de unge atleter, både sportsligt og personligt, og nyder at bruge tid sammen med dem

Det kan vi tilbyde dig:

  • Fællesskab med andre engagerede ungdomstrænere
  • Trænertøj
  • Trænerkurser- og uddannelser
  • Skattefri omkostningsgodtgørelse

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på bac.ungdom@gmail.com.

Kontakt enten Esben Krogh Rasmussen eller Martin Gram for at høre mere om trænerstillingerne:

Esben Krogh Rasmusen, træner og ungdomsformand: esben1002@gmail.com, 24200014
Martin Gram, træner og bestyrelsesformand: bac.ungdom@gmail.com, 30750696