Regler i Bagsværd Atletik Club

Regler i Bagsværd Atletik Club

 

Henvendelser om seksuelle krænkelser.

Vi har alle et ansvar for et godt og trygt miljø i Bagsværd Atletik Club. 

Derfor er det vigtigt at bestyrelsen i Bagsværd Atletik Club bliver gjort opmærksom på hændelser, der potentielt kan være eller er seksuelle krænkelser.

Oplever du eller overhører du seksuelle krænkelser, skal du hurtigt herefter henvende dig til bestyrelsen i Bagsværd Atletik Club, med beskrivelse af, hvad krænkelsen går ud på. Vi opfordrer til, at du ikke deler oplevelsen med andre end de involverede parter.  

Bestyrelsen har pligt til at tage alle henvendelser seriøst og reagere hurtigt og diskret på dem.

I tilfælde af sådanne hændelser henviser vi derudover til Dansk Idræts Forbunds kampagne for seksuelle krænkelser i idrætsforeninger ’Når Grænser Brydes’, hvor man kan finde hjælp og vejledning om, hvordan man skal agere, hvis man får viden om eller selv oplever seksuelle krænkelser.

Hvis bestyrelsen får en henvendelse om en hændelse af seksuel karakter, kontaktes DIF for konsulentbistand så vi bedst muligt håndterer den pågældende hændelse.


Kommunikation 

Bagsværd Atletik Club vil gerne fremme den gode atmosfære og sammenhold. 

Støt og respekter hinanden og anerkend gerne, når dine holdkammerater og konkurrenter præsterer godt.

Ligeledes forventer Bagsværd Atletik Club, at klubbens trænere, ledere og medlemmer aldrig adresserer eller kommunikerer upassende emner eller på anden vis kommer med seksuelle, stødende, nedladende eller upassende kommentarer – hverken til andre medlemmer af klubben eller til konkurrenter.

Whistleblowerordning.

Som idrætsforening hører Bagsværd Atletik Club under Dansk Idræts Forbunds whistleblowerordning, der varetages af den Etiske Komité

Her har medlemmer, forældre, ansatte og trænere mulighed for at indberette, hvis der sker nogle lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold, som kan have påvirkning på organisationen eller afgørende betydning for enkeltpersoners liv. Den Etiske Komité behandler alt fortroligt.


Krænkelsespolitik:

https://dansk-atletik.dk/forbundet/kontaktperson-for-safeguarding-mm/

Bagsværd Atletik Club skal være et trygt sted at træne, ligesom forældre trygt skal kunne sende sine børn til træning, på klubtur, træningslejr og andre arrangementer i og med klubben.

 Det er helt OK at fejre et godt resultat med en krammer, high five eller lign. også på tværs af køn og mellem træner og atlet uanset alder. Dette gælder også hvis nogen har behov for trøst. Det er en helt naturlig menneskelig adfærd. Det skal dog respekteres, såfremt nogle føler dette som en overskridelse af deres grænse.

Et nej eller en afvisning kan vises på mange måder, men man bør aldrig være i tvivl. Enhver tvivl kommer den måske krænkede til gode og en uforbeholden undskyldning bør straks gives.

 Hvis man bliver udsat for krænkende adfærd eller oplever, at andre blive udsat for krænkende adfærd, skal der snarest rettes henvendelse til en træner eller anden myndighedsperson i klubben, som øjeblikkeligt iværksætter tiltag med henblik på at stoppe den krænkende adfærd. Dette vil typisk være henvendelse til bestyrelsen, som uden ophold vurderer krænkelsens karakter og beslutter, om det kan klares internt eller skal videregives til rette myndighed.

Vi opfordrer til, at du ikke deler oplevelsen med andre end den krænkede part og bestyrelsen.

 I tilfælde af krænkelse tager bestyrelsen straks fat i den krænkede og dennes forældre (hvis under 18 år).

Bestyrelsen for Bagsværd Atletik Club


10.08.2024






Oprettelse af facebookgrupper.

Hvis man ønsker at oprette en facebookgruppe, i Bagsværd Atletik Clubs navn skal man søge bestyrelsen
om tilladelse og et eller flere bestyrelsesmedlemmer skal være medadministratorer i gruppen.
Facebookgrupper oprettet uden tilladelse fra bestyrelsen vil blive krævet lukket.
24. september 2024
Bestyrelsen for Bagsværd Atletik Club