Børn 10-13 år
Vores næste hold dækker de 9-12 årige (også kaldet årgang 10-13). Her er der mere atletik og lidt mindre leg. Vi tilbyder træning to gange om ugen tirsdag og torsdag fra kl 16.45-18.15. Vi mødes på Bagsværd stadion om sommeren eller i boldhallen på Bagsværd skole om vinteren. Vi følger skolekalenderen i Gladsaxe kommune så hvis børnene har fri fra skole har de også fri fra atletik. Hver træningsgang starter med løb, opvarming og koordinationsøvelser, evt. i form af lege. Derefter træner vi forskellige atletikdiscipliner indenfor løb, spring og kast. Vi prøver at få alle medlemmer til at prøve alle discipliner, for at de evt. senere kan vælge, hvilke discipliner de bedst kan lide at lave. Vi opfordrer til deltagelse i stævner for børnenes aldersgruppe, da det er vores erfaring at det styrker sammenholdet, og børnene synes det er sjovt.