Snart starter holdturneringen for Masters

7. maj 2026 10:03 , af Michael Hansen

Kære alle (voksne) BAC atleter!

Om kort tid begynder den landsdækkende holdturnering for masters. Hvis du engang var god til længdespring eller spydkast, så er du det måske stadigvæk! Vil du vide mere, så kontakt mig, eller snak din træner. Der er tilmelding på hjemmesiden.

BAC har igen i år tilmeldt et mixhold, så vi får hver gang brug for at stille med mindst 1 og højest 2 atleter i hver disciplin, som er: 100m, 400m, 1500m, 5000m løb, længde-, højde, og stangspring, diskos-, spyd- og hammerkast samt kuglestød (i anden indledende runde løbes der dog 200m og 800m i stedet for 400m og 1500m). Dertil stiller hver klub med et 1000m stafethold, hvor deltagerne i rækkefølge løber 100m, 200m, 300m og 400m.

Formatet er igen i år at holdene, via to indledende runder, har mulighed for at kvalificere sig til den landsdækkende finale.

Første indledende runde: Tirsdag d. 19. maj kl. 18.00 i Hillerød

Anden indledende runde: Onsdag d. 17. juni (sikkert også kl. 18.00) i Ballerup

Finalen: Søndag d. 13. september i Odense

BAC har generelt klaret sig godt i Masters holdturneringen. Vi vil generelt søge at stille det stærkest mulige hold, dog kan vi ved indledende runder i et vist omfang eksperimentere med holdbesætningen. Erfaringsmæssigt er vi godt besat på de længere løbedistancer, hvorimod der både i spring og i kastedisciplinerne kan mangle deltagere. Alle interesserede BAC-medlemmer kan komme i betragtning til holdet og gode reserver har ofte vist sig at være helt afgørende for holdet.

Man er i Danmark mastersatlet fra det år man fylder 30 år. Man kan undre sig over, hvordan blandede hold med deltagere i alle modne aldre kan konkurrere mod hinanden på lige vilkår. Der forgår ved at alle individuelle resultater omregnes til et pointtal. Omregningen er baseret på køn og alder, så at “bedstemor slår svoger” er helt almindeligt. Har man engang været god i en disciplin er der gode chancer for, at man faktisk stadig er det. Hvis man er nysgerrig på holdet så kontakt undertegnede.

Sidst - men bestemt ikke mindst! - er der brug for hjælpere til konkurrencerne. Vi bliver typisk bedt om at stille med to hjælpere hver gang. Man skal ikke være dommer, men skal hjælpe til med målebåndet, sætter overliggeren op igen efter nedrivninger, hjælpe med tidtagningen, osv. Så hvis du har lyst til at hjælpe til en eller flere gange, så skriv endelig også til undertegnede

Michael Pilegaard, Holdleder