Torsdag aften i Bergen (Norge) stillede Joel til start på 10.000m ved U23 EM, hvor det var varmt ca. 26-28 °C og derfor blev tempoet også noget behersket. Joel lagde sig i den bagerste halvdel af det store felt fra start, men undervejs arbejdede han sig frem i feltet uden at bruge unødige kræfter på det. I den sidste halvdel af konkurrencen lå Joel konstant blandt de 6 forreste og kontrollerede de andre konkurrenter. Det udviklede sig til, at det skulle afgøres på sidste omgang, hvor der var 8 mand rimeligt samlet. Her havde Joel arbejdet sig frem, så han lå blandt de 3 forreste og det var dem der på de sidste 100m skulle afgøre medaljerne mellem sig. Svenske Jonathan Grahn, som har en rigtig god finish, havde fronten ved 100m igen med Joel nogle meter bag ved. Men Joel havde viljen til at yde det maksimale og på de allersidste meter kunne Joel presse sig foran og dermed krydse stregen først, som ny U23 Europamester.
KÆMPE TILLYKKE til JOEL !
Det var også meget tiltrængt efter, at Joel har haft en lang periode med skader og afbræk i træningen.