Joel hurtigste dansker ved CHP HALF 2025

14. september 2025 22:52 , af Carsten Rytter

Søndag d. 14. september blev der afviklet Copenhagen Half på en kølig sensommer dag uden ret meget vind, men løbere og tilskuere blev våde. Forholdene gjorde dog, at der var mulighed for at løbe stærkt og det blev der.
Joel Ibler Lillesø havde debut på de 21,1 km og dem fik han disponeret rigtigt fint, så han var hurtigste dansker på dagen med 62 min 31 sek. Det er den 6. hurtigste tid af en dansker nogensinde og så er det Klub Rekord i BAC.
To andre hurtige BAC’ere, der kom i top 100 var Christoffer Frost-Jensen Johansen, der løb i tiden 67 min 35 sek samt Jakob Frisk, der kom i mål på 68 min 24 sek.
Endnu engang i år slog Søren Bay den danske rekord i M55, da han løb på 72 min 57 sek og det er selvfølgelig også Klub Rekord i M55.
Alle de andre flotte præstationer og Personlige Bedste kan ses i skemaet.

Vedhæftede filer