Det første Kronborg stævner af i alt tre gav personlige 60 meter rekorder til alle atleter med 9.03 til Labian Miliaim Camili, 9.62 til Helena Booyash Sandsten, 8.46 til Kaya Bønnelycke Ziebell, 8.73 til Ida Madsen og 8.90 til Theresa Diness Ingerslev.
Den 17-18 januar var der det traditionsrige inde-østmesterskaber i Ballerup Arena. D17 gruppen satte Stig Munkedal en solid PR med tiden 7.44 sekunder. Vores fodboldspiller Saga Nimb tog sig af sejren i P17 på 200 meteren i tiden 26.99, hvilket er ret godt på banen i Ballerup uden hævede sving. William Peacock er et af klubbens nye sprinttalenter og fik flotte 7.82 sekunder i i D15 gruppens 60-meter finale – det gav en fin bronze. I P15 fik Ida 8.78 og Theresa 9.00 på 60-meteren. I længdespring fik vores dygtige unge piger en god konkurrence med 3.66 meter til Helena (som er første års i årgangen), 4.03 meter i Ida (PR), 4.36 til Theresa (PR) samt flotte 4.87 meter til Kaya (PR og bronze). Kaya har vist sig at være ret skrap til hækkeløb – og trods sparsom teknik træning fik Kaya 10.25 og en sølvmedalje på 60 meter hæk.
Samme weekend deltog Annika Hassing og Marie Riishøj Pedersen i det meget imponerende stævne i svenske Växjö, Quality Hotel Games, og fik banken rusten lidt af. Annika fik først en tyvstart og så en sløj start på 60-meteren, hvilket gav resultatet 8.25 sekunder. Marie fik vist lovende takter i højdespring med en spring over 1.56, hvor der var 10 centimers luft til overliggeren. På 1.60 meter blev tilløbet lidt usikkert, hvilket er meget normal med så lidt tekniktræning som Marie har kunnet lave. Men fin sæson start for begge unge kvinder.
Endelig var der det klassiske Pallas Spelan i den danske svenske hjemmebanearena i Malmø. Om lørdagen fik Stig Munkedal bekræftet den gode form med 7.46 sekunder i finalen på 60 meteren. Unge William Peacock fik lidt bøvl med at indstille blokken, hvilket kostede en god start og dermed blev resultatet lidt sløjt. Men William tog i revanche senere på dagen!. Annika Hassing var desværre lidt små syg på dagen og derfor var der ikke helt nok af skyde med. Annika fik 8.26 på 60-meteren, men der er meget mere at komme efter når helbredet og heldet er i bedring. Marie Riishøj Hassing fik inde-debut på 60 meteren med en udmærket tid på 8.35 sekunder. Sidst på den meget lange lørdag løb Kasper Libak Ramussen til en solid PR med et sekund på 400 meteren i tiden 54.44 sekunder. Når Kasper en dag vælger at løbe i inderbanen i svinge 2 og 3 bliver tiden endnu bedre. Og så var der ham William! Som havde tilmeldt sig 200 meteren i D15 gruppen med noget gammel PR på godt 30 sekunder. Den fik et ordentligt drag over nakken da William løb flotte 25.95 sekunder.
Om søndagen deltog Helena, Ida, Theresa og Kaya i P15 længde. Skal vi ikke bare konstatere, at længdespring giver bedre resultater når man sætte af i nærheden af afsætsplanken! Op på hesten (eller rettere planken) igen! Endelig skal vi nævne den hurtigste danske pige-ungdomsfodboldspiller, der indimellem render rundt i vores klubtrøje på atletikbanerne. I søndags passede fodboldaktiviteterne med, at Saga Nimb fik sprintet sig en god omgang i Malmø i tiden 26.54 sekunder. Det gav en sølvmedalje – ikke dårligt med 90 minutters fodboldkamp fra lørdag i benene!
Vi er som I ser kommet godt i gang med inde-sæsonen. De unge atleter er i form og allerede gået frem siden i sommers. Vi har ikke de bedst faciliteter til tekniske øvelser, hvilket mærkes især i springøvelserne. Men det bliver bedre med nogle konkurrencer i benene. Og rigtig godt til sommer når vores træningsvilkår er bedre. Allerede nu har vi flere atleter i top 10 på ranglisterne. Vi har lidt småskader til Simon, Rumle og Frederik der alle vil kunne opnå stærke resultater også. Så vi er samlet set glade og ser frem til de kommende stævner.
Aksel Pauk Pedersen (2010) og Frej Engsig-Karup (2012) havde taget turen til Gøteborg for at løbe 1500m ved "Bannister Ignition".
De løb i en seniorkonkurrence og fik dermed rigelig kam til deres hård. I B-heatet løb de begge et godt løb uden, at det var optimalt og kom over målstregen side om side. Aksel fik noteret 4.24,48, hvilket er næsten 5 sek. hurtigere end hans "ude" PB. Frej fik noteret 4.24,49, hvilket er ny KlubRekord i D15-inde, hvor han slår Joel Ibler Lillesø's tid på 4.26,61.
Ved ØDMU-inde i Ballerup deltog Nicolai Marquez (2012) på både 800m og 1500m i D15. Han fik nogle goder tider i 2.37,19 på 800m og 5.44,93 på 1500m.