Mandag d. 9. juni ”2. pinsedag” blev der afholdt ”Royal Run” med fin deltagelse fra Bagsværd Atletik Club i København. Enkelte havde dog problemer med at repræsentere Bagsværd Atletik Club på værdig vis, hvor der ikke blev løbet i klubtøj (men okay man betaler selv), hvor man ikke var tilmeldt som ”Bagsværd Atletik Club” eller til nød ”BAC” eller man løb om sejren på 10K, men havde glemt sit startnummer, så resultatet ikke blev registreret.
Ovenstående skal ikke gå ud over de mange fine resultater, der blev opnået på de 3 distancer og omtalte personlige rekorder er selvfølgelig ud fra om arrangørerne havde deres i orden, så ruterne var opmålte og godkendte.
Følgende lavede præstationer der skal omtales:
”Mile” (1609m)
Frej Engsig-Karup (13 år) løb på flotte 4.56 og blev samlet nr. 3 All Over.
”5K”
Søren Bay (M55) vandt sin start i flotte 16.26 og var kun 4 sek. fra PB.
”10K”
Joakim Weel Rosbo uden startnummer sloges om sejren og kom i mål på ca. 30.45, som nr. 2, men ude startnummer intet resultat.
Oliver Nyegaard blev nr. 15 i flotte 32.39, som er ny PB med 52 sek.
Kasper Rebenstorf blev nr. 23 i fine 33.31, som er ny PB med 29 sek.
Elena Efremova blev nr. 13 hos kvinderne i flotte 37.39, som er ny PB med 48 sek.
Lise Thurmann løb i flotte 51.24 og satte KR i K60.