Til vores eget stævne ”BAC on Track” d. 20. maj løb Søren Bay 5000m i super flotte 16.07,67, som kun er sølle 6 sek. fra PB, hvilket er sjældent når årgangen siger 1970 og alderen meget snart runder 55, desuden var det også kun 2 sek. fra både den danske og nordiske rekord i gruppen M55. Dog var det rigeligt til at sætte ny KlubRekord i M55, hvor han slog Mogens Jacobsens tid med 34 sek.
Andet steds er også nævnt, at Søren til Masters Holdkamp i Greve d. 11. juni løb 5000m helt alene i front og med en del vind på meget fine 16.10,63, så mon ikke at de nævnte rekorder står for fald, når Søren får hjælp til pace.
I mellem de 2 løb stillede Søren til start til Danmarksmesterskaberne på 10.000m i Herlev d. 24. maj og her vandt Søren B-heatet, som var for alle Masters fra M50 og ældre i den fine tid 34.28,86, hvilket er ny PB og samtidig også ny KlubRekord i M55, hvor han slog Mogens Jacobsens tid med 1 min 38 sek.
Søren brillerede også lige uden for banen ved at vinde sit heat til Royal Run i København d. 9.juni, hvor han på 5 K løb på fornemme 16.26, som også er ny KlubRekord i M55, hvor han slog Michael Pilegaards tid med 1 min. 18 sek.