Ved Generalforsamlingen d. 29. april 2025 blev der vedtaget, at gøre den afgående formand Anne Line Jessen Seeberg til Æresmedlem.
Der blev holdt en takketale for mange års virke for klubben, som samtidig var begrundelse for udnævnelsen.
Denne lød som følger:
Kære Anne Line !
På vegne af Bagsværd Atletik Club vil jeg gerne sige dig Tusind, Tusind, Tusind Tak for den kæmpe indsats du har ydet for klubben og al den tid du har brugt på klubben. Din dyrebare fritid, som du har brugt, som ulønnet og frivillig til fordel for klubbens medlemmer i rigtig mange år.
Jeg har prøvet, at finde alle de opgaver, som du har påtaget dig og udført for Bagsværd Atletik Club og dermed også for alle medlemmerne i klubben på den ene eller anden måde. Listen er lang og helt sikkert også mangelfuld, ikke fra din side, men fra min hukommelse.
Og hvor på listen skal man starte ?
En stor del af klubbens medlemmer træner og træner frem mod, at konkurrere på et eller andet niveau og her har du sørget for
Ved mange af andres stævner:
Opretning af tilmelding på Hjemmesiden
Tilmelding
Uddelegering af opgaver som BAC har fået
Samlingspunkt ved stævner fra start til slut
Hjælper ved stævner
Dommer ved stævner
Skrevet beretninger efter stævnerne
Og så har du været MOR til dine 2 piger
Ved BAC’s egne stævner:
Stævneansvarlig
Organisering af hjælpere
Håndtering af tilmeldinger og oprettelse af startlister
Hjælper ved stævner
Dommer ved stævner
Speaker ved stævner
Udfærdigelse af resultatlister
Skrevet beretninger efter stævnerne
Og så har du været MOR til dine 2 piger
Du har også stået for, at organisere en hel del ture, hvor der skulle være overnatning og fællestransport til afsides dele af Danmark eller i udlandet, som feks. Store DM, DM-inde, DMU, DMU-inde eller Världsungdomsspelen i Gøteborg.
Alt det praktiske var på plads og så kunne trænerne koncentrere sig om atleterne og atleterne kunne koncentrere sig om at konkurrere.
Alle de stævner og konkurrencer, har ført til en masse gode oplevelser for de aktive og deres trænere og andre medlemmer har kunne læse i beretninger fra stævnerne. De mange gode præstationer og resultater er også blevet fejret ved de årlige Pokalfester i Ungdomsafdelingen.
Her har du stået for arrangering af rigtig mange Pokalfester med uddeling af Pokaler, Atletikmærkenåle og -diplomer samt UP-nåle og lavet alt forarbejdet inden selve Pokalfesten således, at børnene og de unge atleter kunne blive hædret på behørig vis.
Og så har du været MOR til dine 2 piger
Du har også sørget for, at andre af Gladsaxe Kommune’s børn kunne komme og prøve atletik i deres sommerferie ved at arrangere Sommerferieatletik, som også kunne give klubben nye potentielle medlemmer.
Og så har du været MOR til dine 2 piger
Generelt har du også sørget for, at den daglige træning på de forskellige hold har kørt ved at sørge for at der var trænere, tider og faciliteter til de forskellige hold og du har også selv påtaget dig trænerrollen.
Og så har du været MOR til dine 2 piger
Ovenstående opgaver har for det meste været med udgangspunkt i dine poster i Bagsværd Atletik Club’s bestyrelse, som startede med Sekretær og senere som Ungdomsudvalgsformand.
Når man påtager sig mange opgaver, så høster man stor erfaring og et bredt netværk og dine erfaringer og dit brede netværk har klubben nydt godt af.
Det gjorde dig efterhånden også klar til at påtage dig rollen som Formand, hvor opgaverne ændrede lidt karakter ved både at skulle håndtere en udvikling af klubben samt de boksekampe og aftaler der skulle tages og indgås med Gladsaxe Kommune og de andre brugere af Bagsværd Stadion ”Bagsværd Boldklub” og ”Bagsværd Vægtløfter Klub”.
Her var du også med til, at ”Vægtløfterne” fik en udbygning, som både er til gavn for dem og for os. Det har givet lidt mere ro på den fælles anvendelse af lokalerne.
Dine erfaringer og dit netværk har du også fået ved at bruge meget tid på, at repræsentere Bagsværd Atletik Club i diverse komiteer i kommunalt regi og i DAF regi og her har du også anvendt dine erfaringer og dit netværk til gavn for klubben.
Dette har også medført efter mange års påvirkning af dit netværk, at andre også synes at det er en god idé med en Atletikhal i Gladsaxe Kommune. Kontakt til Politikere, kontakt til embedsmænd i kommunen, kontakt til DAF, kontakt til medierne og så lige en datter der fik omtalt forholdene for en atlet i Bagsværd Atletik Club ifm. at hun fik overrakt Idrætsprisen på Gladsaxe Rådhus.
Det får os til at tro på, at en Atletikhal i Gladsaxe Kommune er på vej og måske står færdig i 2032.
Jeg vil påstå, at du har støbt en stor del af fundamentet for den kommende Atletikhal i Gladsaxe Kommune, og som kan være med til at udvikle klubben til noget endnu større i fremtiden.
Jeg har flere gange sagt: Og så har du været MOR til dine 2 piger
ifm. specifikke emner fordi, at de også har en stor andel i klubben og taget del i løsning af mange opgaver.
Det er nok ikke altid lige nemt både at skulle håndtere og styre elementer i en idrætsforening, hvor ens egne børn er med.
Dine 2 piger har opnået sportslige resultater, som har gjort Bagsværd Atletik Club stolt og tildelt klubben hæder.
Og det har da været en fordel for dem, at have en mor der er godt inde i tingene.
MEN de er aldrig blevet favoriseret af den grund.
Dine 2 piger, har du fået overtalt til at løse alverdens opgaver i klubben, så også en stor tak til dem.
Dette var ordene og undskyld for alt det jeg har glemt.
Nok engang Tusind, Tusind, Tusind Tak for den kæmpe indsats du har ydet for klubben og jeg håber, at det ikke helt er slut endnu og vi stadig kan trække lidt på dig.
Jeg mener vi i hvert fald har en aftale d. 20. maj til ”BAC on Track”.