Bagsværd Atletik Club starter nyt stangspringhold med start tirsdag den 14 april

16. marts 2026 21:26 , af Martin Gram

Kære alle

Vi er glade for at kunne tilbyde et 8 ugers intro forløb i stangspring for unge 13-18 årige i Bagsværd Atletik Club. Med støtte fra DIF og DGI’s Foreningspulje på 24000kr har vi fået mulighed for at anskaffe ekstra stangspringsstænger, så vi kan komme i gang med et af atletikkens måske mest fascinerende discipliner på Bagsværd Stadion. Rene Bang Hansen som før har været træner i BAC vil stå for træningen.

Det gør ikke noget du ikke har prøvet det før. Det eneste vi beder om er, at du prioriterer at komme til så mange af de 8 træninger som muligt. Ellers bliver det svært at lære. Vi håber at få fyldt holdet op med unge springtalenter og måske er der nogen i slutningen af forløbet der vil prøve deres nye evner af til et stævne?

Information om træningen

  • Første træning tirsdag den 14 april 2026
  • Kl. 17.30–19.00
  • Mødested ved bænkene på Bagsværd stadion

Tilmelding

Tilmeld dig ved enten:

  • at skrive til bac.ungdom@gmail.com, eller
  • melde dig til Aktiviteten 'Stangspring Intro' på Bagsværd Atletik Clubs hjemmeside eller i appen.