1. afd. af Frost Cup

20. november 2024 20:49 , af Carsten Rytter

Søndag d. 17. november blev 1. afd. af Frost Cup afviklet på Flyvestation Værløse, hvor den korte distance var på 6 km og den lange distance var på 12 km.
Der var 27 løbere fra Bagsværd Atletik Club, der gennemførte en af distancerne og der var rigtig mange gode præstationer, der gav nogle flotte placeringer.
Værd at bemærke er Jakob Mørkebergs sejr på den lange hos mændene og Elena Efremovas 3. plads på den lange hos kvinderne, men også rigtig fine placeringer i aldersgrupperne som udløste flere sejre.