FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
29/7 - 2021 Paul Stig Andersen
Etape Bornholm - dag 4 – Hammeren    Skriv svar   Ret indlægget

Så skiftede vejret! Efter 3 dage med sol og varme, var der skruet ned for varmen og op for vinden. Da vinden var i vest og stod lige ind på Hammer havn, ventede Dicte og jeg så længe som muligt i bilen og det skulle vise sig at være klogt. 20 minutter inden start stod det ned i lårtykke stråler og det stoppede først 7 minutter før startskuddet. Så var det ellers ud af bilen og ned på havnen, hvor konkurrenterne stod gennemblødte og tænderklaprende – så meget for at være i god tid! Ole Kähler havde løst det ved at kravle ind under en båd som han krængede af lige inden start. Vejrskiftet var dog ikke udelukkende en ulempe. Flere BAC´er så de lavere temperaturer som en fordel frem for den stærke lummervarme.

Og så gik det opad igen! På Hammeretapen er der ikke noget indløb til den første stigning. Det går ret heftigt opad fra første meter og med få pauser fortsætter det op til 3 km. Herefter er der nedløb til efter 5 km og et par nogenlunde flade km frem til 7 kilometermærket. Så står den på en god km på en småkuperet natursti hvorefter den onde onde stigning op til mål begynder. Personligt har jeg de senere år her benyttet en strategi med at løbe op indtil det gør rigtigt ondt – gå de næste ca. 150 meter for så at give den fuld gas til mål. Erfaringen siger at jeg uden problemer løber forbi dem der har passeret mig på gå-stykket og kommer op med væsentligt mindre mælkesyre i kroppen end dem. Dette er ikke uvæsentligt i restitutionen frem til den sidste etape i morgen i Rønne.

Resultaterne nedenfor i K55 skal tages med et gran salt da der er indgivet protest imod klassens nr. 6 der bestemt ikke ligner en dame på +55 – snarere datteren. Det er en tendens vi har set flere gange de senere år med at familierne ”hjælpes ad” til en god placering og der er god grund til at være vågen hvis der sker mystiske ting på resultatlisterne. Måske skulle man indføre en familieklasse for at tilfredsstille dette behov.

Men til resultaterne:

Dicte løb i dag på 49:08 og blev nr. 8 i K55. Dicte ligger samlet nr. 8, men løb sig lidt ind på den foranliggende løber i den samlede stilling. Der er 21 sekunder op, så en god præstation i morgen kan bringe Dicte op som nr. 7 – eller måske snarer nr. 6 jf. ovenstående protest.

Kirsten Kähler løb på 58:17 og blev i dag nr. 36 i K55. Kirsten holder sin placering som nr. 36 i den samlede stilling i K55.

Lise Thurmann løb på 50:55 og blev nr. 17 på dagens etape. Lise falder en plads tilbage til en 17. plads i K55.

Morten Laursen løb på 57:41 og blev nr. 57 i H50. Morten falder en plads tilbage i den samlede stilling og ligger nr. 53.

Tina Witt løb på 57:12 og blev nr. 24 i K50. Tina går frem til en placering som nr. 21! Tillykke og godt løbet til dagens højdespringer.

Ole Kähler – uden robåd – løb på 46:59 og blev nr. 14 i H60. Ole Rykker en plads frem og er nu nr. 14!

Denne artikels forfatter løb som antydet i indledningen – ikke ligefrem livet af sig. Tiden blev 39:20 og fjerdepladsen blev holdt både på dagen og i den samlede stilling. Men det indledende mål om at komme under 3 timer er nok gået i fløjten. Det kræver en afsluttende 10 km på 39:51 og det er ikke realistisk med alle de højdemeter i benene.

Holdet holder 11. pladsen men går som tidligere nævnt målrettet efter lodtrækningen!

Paul

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
23/1017/101. runde af Vinterturneringen
25/1122/11Julefrokost
Nyheder 
18/10 5 BAC-atleter udtaget til Landsholdet
11/10 Det er nu muligt at bestille Klubtøj
8/10 Eremitageløbet d. 10. okt. 2021
13/9 6xkrav til BAC B-talent ved DMU
12/9 DMU 2021 Mellem/Lang
Medlemmerne