FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
27/7 - 2021 Paul Stig Andersen
Etape Bornholm 2021 - dag 1 - Hasle    Skriv svar   Ret indlægget   Se alle svar

Indledningsvis skal redaktionen undskylde for den sene release som skyldes et VIP-arrangement, der trak lidt ud.

Men til sagen:

Mandag klokken 18 var der line-up til årets første start på Etapen. I timerne frem til starten var det med nogen bange anelser, idet dagen havde været buldrende varm og fugtig – ikke just optimale forhold. Men ca. en halv time inden start gled et let skydække for solen og det tog lige toppen af heden. Meeen… vi stod ikke ligefrem og skuttede os inden start.

Afsted det gik af vejen mod Sort Hat Muleby (!). Efter 1,5 km til venstre ind på småvejene, hvor der til lejligheden var lagt et friskt lag skærver på, for at skabe lidt udfordringer for løberne. Efter ca. 5,5 km ramte man kysten på nogle stier, der plejer at være rimeligt faste, men tørken havde gjort dem løsere end normalt, så også her blev der trukket tænder ud!

Efter 7 km fik man igen fast grund under fødderne på skovstien mod Hasle, men der var allerede ved at være godt udsolgt. Sidste forhindring var et kort græsstykke som jeg har hadet igennem alle årene. Af en eller anden grund mister man urimeligt meget tid der selv om det egentlig er fast nok og kun strækker sig over ca 200 meter. De sidste 500 meter var på asfalt, hvor man løb tæt forbi mål for at dreje ned ad en lille vej mod havnen og til venstre og herefter var der 100 meter til mål.

KÆFT! jeg var træt og tiden ikke just hvad jeg havde håbet på, men man må trøste sig med at det også var hårdt for de andre.

På grund af Coronarestriktioner blev vi ret hurtigt gennet ud af målområdet, så jeg gik gennem en lille park hen til ruten, hvor jeg kunne heppe på de andre, som der manglede ca. 400 meter. Jeg skal undskylde, at jeg missede Tina Witt på oversigten over BAC-løbere fra i søndags. Tina havde ikke meldt sig til under BAC-fanerne men var iført reglementeret klubtøj, så hun er med fra nu af.

Resultaterne blev som følger:

Benedicte Kastrup løb på 53:01 og ligger nr. 9 i K55

Kirsten Kähler løb på 01:02:23 og ligger nr. 41 i K55

Lise Thurmann løb på 55:36 og ligger nr. 19 i K55

Tina Witt løb på 01:00:19 og ligger nr. 22 i K50

Morten Laursen løb på 01:01:20 og ligger nr. 55 i H50

Ole Kähler løb på 51:35 og ligger nr. 17 i H60

Paul Andersen løb på 41:16 og ligger nr. 5 i H55

BACs hold ligger nr. 10 hvilket er flot set i lyset af at der ikke gives rabat for alder eller køn. En korrektion for disse forhold ville bringe os på en suveræn førsteplads.

Dag 1 er overstået og i aften venter det formodentligt meget løse sand på Dueodde. Det plejer at være en intensiv omgang med fuld fart og maxpuls hele vejen. Mere om det i morgen.

Paul
  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
23/1017/101. runde af Vinterturneringen
25/1122/11Julefrokost
Nyheder 
18/10 5 BAC-atleter udtaget til Landsholdet
11/10 Det er nu muligt at bestille Klubtøj
8/10 Eremitageløbet d. 10. okt. 2021
13/9 6xkrav til BAC B-talent ved DMU
12/9 DMU 2021 Mellem/Lang
Medlemmerne