|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Joachim en super flot nr. 30 ved EM
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Joachim nr. 30 ved EM i Cross 2014
|
Joachim Weel Rosbo deltog i dag i Europamesterskaberne i Cross i Samokov i Bulgarien. Han stillede op i Juniorklassen, hvor han løb mod andre europæere, der var op til 2 år ældre. Juniorerne skulle ud på en ca. 6 km lang rute, der bestod af 3 små runder og 4 store runder. Joachim lagde forsigtigt ud og lå nr. 82 ud af 105 efter første lille runde. Det rigtige ord er måske "fornuftigt", da der nok var en del der startede med hovedet under armen og herefter gik ned. Stille og roligt kunne Joachim forbedre sin position og placeringerne på de efterfølgende runder hed 67, 54, 45, 38, 34 og i mål som en super flot nr. 30. Joachim var klart bedste dansker, da de andre holdkammerater blev nr. 49, 54 og 65. Joachim løb over målstregen sammen med den nordiske juniormester i Cross, som dengang slog ham med 31 sek., i dag var de helt lige. Det danske Juniorhold blev nr. 11 og desværre slået af både Sverige og Norge, som vi gerne vil måle os med. Det er få sekunder der afgør rigtig mange placeringer og dermed også placeringerne i holdkonkurrencen. Havde Joachim løbet 8 sek. hurtigere, så var han blevet placeret 9 pladser bedre og tilsvarende kan siges om hans holdkammerater. Kigger vi tilbage på sidste år blev Joachim nr. 94 ud af 115 og i år nr. 30 ud af 105 og han har stadig 2 år tilbage i juniorklassen, så det kan nå at blive rigtig rigtig rigtig godt. Stort tillykke til Joachim med den meget flotte præstation. Billedet er venligst taget og tilsendt af Kim Gudmand.
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|