Brev fra borgmesteren
10/9 Hanne Ibi Hjæresen  RET

Borgmesteren Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 50 01 E-mail: bm@gladsaxe.dk

09-09-2020

Hjælp os med at stoppe smittekæderne

Kære foreninger

Jeg skriver til jer med en venlig opfordring til, at I i den næste tid er ekstra opmærksomme på forholdsreglerne fra sundhedsmyndighederne. Lige nu oplever vi desværre i Gladsaxe en stor smittespredning, lige som i København og de øvrige kommuner rundt om os. Det bedste forsvar mod covid-19 er som bekendt god hygiejne og afstand. Og dette gælder naturligvis også i foreningslivet.

Vær især opmærksom på, at forsamlingsforbuddet på 100 personer er sænket til 50 personer, foreløbigt til 22. september 2020.

Jeg vil gerne opfordre jer til at have ekstra fokus på at afspritte kontaktflader, fælles udstyr, holde afstand og vaske hænder. Har I børn og unge i foreningen skal I hjælpe dem og minde dem om forholdsreglerne. Det er lige nu meget vigtigt, at vi alle arbejder sammen om dette, så vi kan få stoppet smittekæderne og smittespredningen. Når man som forening har medlemmer på tværs af flere skoler og institutioner påhviler der et særligt ansvar for at gøre hvad I kan for at hindre, at nye smittekæder opstår.

Hvis I vurderer, at jeres forenings aktiviteter ikke kan gennemføres forsvarligt, må I aflyse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at flest mulige aktiviteter gennemføres udendørs. Jeg vil opfordre jer til at overveje om det er en mulighed for jer. Jeg håber, at vi i fællesskab kan få stoppet smittespredningen og få smittetallet ned igen.


Venlig hilsen
Trine Græse

 WWW   Mobil   Galleri 
 Træningstider 
 Glemt password   Kontakt