I weekenden d. 18. og 19. august afholes der 2 store stævner for ungdommen i hhv. København og Stokholm. Sparta afholder deres nye store satsning for første gang ved navn Sparta Copenhagen Games og desværre er der samtidig DN Galan Youth. Mon ikke at der til næste år bliver planlagt således at disse 2 store stævner ikke falder sammen. Lørdag skete følgende i Stokholm: Mia H. Mørck havde kun tredje bedste tid på startlisten på 600m, men på dagen var Mia hurtigst af alle og kunne sejre i tiden 1.42,67. Det var samtidig en forbedring af hendes PR og egen Klubrekord med 1,1 sek. Jacob W. Rosbo i D12 løb også 600m og endnu engang satte han PR. Han forbedrede sig med 3,8 sek., så den nye PR hedder 1.48,07, hvilket gav en 7. plads. Joachim W. Rosbo stillede til start på 1500m i D15 og løb den fine tid 4.24,13 og dette gav en flot 3. plads. Muligvis sad hans meget flotte TUD-kravløb på 3000m om torsdagen noget i benene. Vores 2 sprintere Sebastian V. Buschardt og Søren K. Michelsen løb 100m i D15. Sebastian løb i indledende 12.21 på en 5. plads og Søren løb 11,96, som gav en 3. plads og kvalifikation til finalen. I finalen forbedrede Søren tiden til 11,81 og det rakte til en samlet 7. plads. Lørdag skete følgende på Østerbro: Celina Julin stødte Kugle og kastede Hammer, hvilket gav to 1. pladser. Kuglen kom ud på fine 10.57 og hammeren kom længere end nogensinde før. Ny PR og Senior KR med resultatet 44,77, som er en forbedring med 19 cm. Steffan M. Mortensen stødte også Kugle og her blev det også til en 1. plads og en stor PR. Resultatet blev 13.27, som er en forbedring med over en halv meter. Sara S. Kristensen og Trine Sørensen løb begge 1500m i hhv. P15 og P17 og de løb begge op til deres bedste, da tiderne kun var 2 sek. fra PR. Sara løb i 5.00, 54 og blev nr. 2, mens Trine løb i 5.18,56 og blev nr. 1. Theodor Gilhøj kastede Spyd i D12 og han fik det ud på 30,79, som var rigeligt til at hive sejren i land. Sofus Vølund blev den helt store medaljesluger i D8. På 40m vandt han først indledende heat i 7,27 og herefter vandt han finalen i 6,99. På 400m blev tiden 1.20,00 og en flot 2. plads og til sidst tæskede han bolden helt ud på 36,55 og endnu en sejr.