Der var krudt i de unge denne weekend ved Lyngby Games. Ikke mindst i den yngre del, som vi jo ikke får at se til næste weekends øst mesterskaber da de er for unge. Hele 8 af medaljerne og 2 af klubrekorderne blev taget i p7 og p9, men andre sprudlede også:
I p7 og d7 deltog Chili, Ida og Emil Lund. Chili havde trænet hårdt på LaSanta hele ugen og var i top form. Det blev til hele 3 medaljer i dag. Sølv i bold og længde og bronze i 40m. Super flot!! Emil satte 3 gange PR og Ida lavede også flot PR i 40m.
I p9 Havde vi Frida, Maja, Louise og Ingrid Sofie med. Her var ligeledes PR over hele linien, og så tog Maja flot sølvmedalje på kugle, mens Louise tog sig kærligt af bronzemedaljerne i både 40m, 400m og længde. 400m tiden var så fin, at den slog Mia Mørcks gamle Klub rekord med 5 sekunder. Ingrid Sofie havde fået smag for højde ved vores interne stævne og i dag tog hun sølvet hjem med et flot resultat på 1.06 hvilket er ny klubrekord med en forbedring på hele 6cm!!
I p11 stillede Anna, Camilla og Ghita op og alle lavede flotte resultater og PR. Camilla kom i finalen på Bold og sluttede på flot 5. plads.
I p13 og d13 stillede Amanda, Caroline, Mia, Nanna, Josefine, Jacob, Christian og Theodor op. Herligt med så mange i denne gruppe, så det efterhånden også kan ligne nogle hold til fremtiden! Igen rigtig flotte resultater og masser af PR’er. Mias flotte 1000m tid og ny KR blev omtalt i går. I dag stod den på 600m på den våde bane og med tydeligt mærkede ben efter i går, men trods det kom guldet atter i hus. Inden da havde hun forsøgte sig ud i diskos kast og leveret et hæderligt resultat.
I p15 måtte vi desværre undvære Ida og Sara i dag, da begge var skadede. Også drengene i denne aldersgruppe er noget mærkede, så Joachim og Jørgen så vi ikke. Til gengæld var 2 gange Søren flyvende trods vinden. Søren Kressner Michelsen tog bronze på 200m i tiden 24,81. Søren Jønck tog som nævnt lørdag guldet på 800m i flot ny PR-tid på 2.09.55.
I d17 måtte Stefan og Christoffer kæmpe i senior grupperne, men det gjorde de også rigtig flot! Stefan er klar til næste uges øst mesterskaber med et flot stød på. 12.60 og ny PR. Christoffer, der er vel hjemvendt fra 1 år i USA, forbedrede sin egen klub rekord i længde som nu lyder på 6.31.
Josefine Rytter kom med som søndagens overraskelse på en 400m og løb sig til ny PR og klubrekord i tiden 59.83, og så kom Klaus ud i en hård 800m lørdag, hvor torsdagens forhindring fortsat sad i benene, herefter trespring søndag og rundede af med en ganske ensom 3000m forhindring der gav fin PR i tiden 10.29.26.
Vi fik også besøg af en enkelt senior mere, nemlig Carsten Sørensen, der løb en fin 1500m i tiden 4.25.75, som også lige netop er PR.
Til lykke til alle herfra med de flotte resultater!