|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ungdoms M/L til DMU 14-15 årige
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hjalte Dalskov, Danmarksmester D15 på 1500m.
|
I
weekenden d. 19. og 20. september 2020 havde Ungdoms M/L 2 atleter med til DMU
for 14-15 årige i Hvidovre. Både Camilla
Porsdal og Hjalte Dalskov
stillede op på 1500m om lørdagen og 800m om søndagen.
Camilla har i pænt lang tid haft problemer med ryggen, så hendes træning har
været moderat og forsigtig, men hun havde alligevel mod på at stille til start
og få erfaring, så hun til næste år forhåbentlig er bedre rustet både fysisk og
mentalt.
Om lørdagen løb Camilla en fin 1500m,
hvor hun lagde godt ud, men kom til at løbe det meste af løbet alene. Det blev
alligevel til en fin 8. plads med en seedning som nr. 10 i tiden 5.22,22, som
er PR med 4 sek.
Hjalte havde næstbedste tid på 1500m
og taktikken var, at lægge sig bag favoritten og slå til til sidst. En helt
tredje løber gik frem og satte tempo med favoritten og Hjalte lig bag ved. Med
700m igen rykkede favoritten voldsomt, men Hjalte fulgte med lige i hælene. Den
tredje 400m’er gik på 64,5. Da der mangler 200m går Hjalte frem og rykker
næsten forbi favoritten. De kæmper dog side om side i hele svinget og i starten
af opløbslangsiden. Men på de sidste 80m
er det Hjalte, der er den stærkeste og kan løbe først over målstregen som Danmarksmester. Hjalte får tiden
4.14,72, som er PR med næsten 6 sek.
og sølle 0,48 sek. fra Joel Ibler Lillesø’s KR i D15. Tiden er også opfyldelse
af DAF’s Team Danmark krav ift. sportslig godkendelse.
Søndag løb Camilla 800m og her var det tydeligere, at det især var speeden, der
var nedprioriteret ift. hendes træning den seneste tid. Camilla kæmpede fint og
kom i mål som nr. 11 i tiden 2.38,36.
Hjalte havde igen næstbedste tid på
800m og taktikken var noget nær den samme. Hjalte lagde dog lidt forsigtigt ud,
da mange af hans seneste løb på distancen har været lidt for offensive fra
start, hvilket har gjort, at der ikke var noget til sidste omgang. I dag blev udgangsfarten
tilpasset bedre og Hjalte fik overhalet et par optimistiske konkurrenter mellem
200m og 400m og efterhånden lagt sig op bag favoritten. Favoritten havde dog økonomiseret
med sine kræfter, så han kunne sprinte uimodståeligt først over målstregen.
Hjalte fik også afsluttet rigtigt flot og kom i mål som nr. 2 og vandt dermed
en Sølvmedalje. Tiden som Hjalte kom
i mål på var 2.04,11, som er PR med 3,4 sek. og ny Klubrekord i D15 med 1,75 sek.
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|