FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
5/8 - 2020
4 flotte resultater til TRACKS med DUR17    Skriv svar   Ret indlægget
Tirsdag d. 4. august afholdt Sparta andet stævne i TRACKS-serien, som de havde valgt at kalde ”Sparta Team R Invite” og her var der mulighed for at løbe Mile, 1500m, 5000m og 10000m.
Der var 4 løbere fra BAC, der havde valgt at stille op og det var med stor succes over hele linien. Vejret var noget nær perfekt, hvor en halvlun sommeraften og tilnærmelsesvis ingen vind gjorde forholdene rigtig gode.
Første løber i ilden var Mia Helene Mørck, som havde lyst til at prøve sig af på den for hende lidt sjælden løbet og lange distance 1500m. Mia løb i et mix-heat og drengene løb fint på første omgang og fik trukket Mia med, men herefter satte de tempoet ned. Så Mia måtte uden om efter 600m og resten af vejen var det en ensom kamp mod luftmodstanden og tiden. Men Mia gjorde det rigtig flot og kom i mål på hendes næstbedste tid på distancen på 4.27,39.
I A-heatet på 5000m stillede Joel Ibler Lillesø op sammen med 9 andre, der havde tilmeldt sig på tider mellem 14.10 og 14.30, hvor formålet for de fleste var at løbe en tid, der kunne kvalificere dem til Store DM. Det var med en formodning om, at der var en interesse fra mange om at hjælpe med at trække gruppen frem til gode tider. Alle i gruppen bør give en stor tak til Christoffer Boll (Sparta), Simon Holbek (HMRC), Martin Egebjerg Olesen (HMRC) og Joel for at de skiftevis og i fællesskab fik sat et godt og jævnt tempo. Omgangstider på 68,0 til 70,1 (på nær første omgang 67,1) gjorde at gruppen nåede frem til 4000m i 11.29,34. Herefter blev der skruet lidt op og Joel kunne afslutte de sidste 1000m på 2.41, hvilket også gjorde at alle måtte slippe Joels ryk til sidst. Joel vandt heatet i tiden 14.11,10 uden på nogen måde at løbe sig helt ud og han bør nu være sikker på deltagelse til Store DM.
Og så spørger de fleste, når nu det er Joel der løber… er der ikke mere ?
Jo, tiden er selvfølgelig ny Klubrekord i D16-17 og ny Senior Klubrekord, hvor den gamle tilhørte Henrik Skov som i 1984 løb 14.28,90 (forbedring på 17,8 sek.). Og så er det selvfølgelig også ny Dansk Ungdoms Rekord for 17-årige (DUR17), hvor den tidligere tilhørte Mohammed Bashir og lød på 14.36,85 (forbedring på 25,75 sek.).
Løbet kan ses HER
I B-heatet på 5000m havde Noah Grunnet Nouri tilmeldt sig på måske lidt optimistiske 15.40 og med kun 2 andre med hurtigere tilmeldte tider på 15.35, så skulle Noah lade de 2 andre trække og så efter bedste evne bare hænge på. De 2 andre satte er godt og stabilt tempo, som var næsten perfekt for Noah og det var faktisk en af de 2 andre der måtte give fortabt i at følge med. Noah måtte lige slippe den sidste på de sidste 1000m, men han kæmpede sig flot i mål på 15.48,98. Det er en kæmpe PR og også lige 10 sek. bedre end de meget flotte 15.59 han løb på 5 km landevej i Flakkebjerg.
Sidste disciplin var 10000m, hvor Joachim Weel Rosbo skulle bruge en tid til kvalifikation til Store DM. Det var ikke det store felt og der var rimelig stor spredning på deltagernes tilmeldte tider. Heldigvis fik Joachim aftalt med Esben Krogh (Sparta), at de skulle hjælpe hinanden med at trække hver anden km. i et tempo på ca. 3.08. Det samarbejde kørte super flot og først på sidste omgang måtte Joachim lige slippe Esben. Det gjorde dog ikke det store, da Joachim kom i mål på flotte 31.03,88, hvilket kun er 2½ sek. fra PR og burde være en tid der sikrer ham deltagelse ved Store DM.

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
19-20/910/9DMU for 14-15 års
20/910/9DM 10 km Landevej 20. september
26-27/911/9Afslutningsstævnet i Greve
27/9BAC løbet 2020 Søndag d. 27/9 k...
28/922/9Gert Kærlin Tribute i Herlev
28/922/9TRACKS 28. september, København
1/101/10Gratis klub T-shirt til BAC medle...
Nyheder 
14/9 2. dag ved DMU 16-22 år: 3 x SØLV
12/9 1. dag ved DMU 16-22 år: Guld og Sølv
2/9 FIGs Talentpris er blevet tildelt Joe...
2/9 Ny Dansk Årsbedste på 800m
26/8 5000m med DUR17 og Dansk U18-rekord s...
Medlemmerne