FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
27/8 - 2019
Flere flotte DMU resultater    Skriv svar   Ret indlægget

Flere flotte præstationer til DMU

Lia Palmberg Nordhald er en alsidig atlet, der til DMU lørdag stillede op i sin primærøvelse, højdespring i P17 gruppen. Lia havde med årsbedstenoteringen 1.54 meter en viden om, at en medalje i det tætte felt formentlig ville kræve ny årsbedste og PR. Og det kom tæt på. Der var syv springere tilbage i konkurrencen til og med 1.54 meter, herunder Lia. På højden 1.57 blev der siet fire springere fra – også Lia, der ikke helt fik det til at stemme på PR højden. Sølv og bronze gik på 1.57 og guldet på 1.65 meter.  Så Lia var tæt på i denne omgang.

 

Søndag bød på tre atleter fra sprint-spring mv. træningsgruppen. Den første i ilden var Cecilie Møller-Jensen, som er fint omtalt på mellem-lang rapporten allerede. Et stort og fortjent tillykke til Cecilie fra trænere og træningskammerater i vores lille hyggelige gruppe. Lia Palmberg Nordhald var også kvalificeret i P17 længdespring med sin PR før sommerferien på 5.00 meter. Lia sprang 4.98 meter hele to gange i løbet af længdekonkurrencens tre indledende runder. Lidt overraskende var Lia femte-bedste efter indledningsrunden og kom flot med i finalerundens tre ekstra spring. Her holdt Lia et ok niveau på 4.80-4.90 niveau og sluttede samlet på en udmærket placering som nr. 7.

 

Ingrid Sofie Bach Jensen Bang har holdt en lille atletikpause, men sprang stangspring på holdturneringen i begyndelsen af juni.  Med resultatet herfra på 2.14 meter var Ingrid kvalificeret til DMU. En stangspringskonkurrence tager lang tid. Især når P17, P19 og P 22 grupperne bliver slået sammen. Der er call-room en hel time før selve konkurrencen, og der springes opvarmningsspring i rigtig lang tid.  Ingrid sprang fint over 2.20 og 2.40 i opvarmningen og havde endda en ok forsøg på 2.60 meter.  Herefter gik der 20 minutter inden første runde på 2.20 gik i gang. Ingrid klarede fint indgangshøjden som også var årsbedste. Men varmen og tiden trættede lidt desværre. Så det blev ved de 2.20 og en placering som nr. 7. Vi gemmer de lidt højere spring til holdkampen den 8. september i Holte! Men dejligt at se Ingrid til et mesterskab igen. Fra gruppen havde Signe von Rosen (100 meter), Amalie Thrane (100 meter, 200 meter og længde), Rose Due (trespring) og Tine Østergaard (1500 og 5000) også klaret DMU kvalifikationskrav, men deltog af forskellige årsager ikke i år. Næste år må det være et mål at få lidt større deltagerfrekvens for de som faktisk klarer kravene.

 

Endelig skal det nævnes, at klubbens ungdomskastere også viste flotte takter til årets DMU. Martine Rørbøl Markussen kastede 24.73 meter i P15 gruppen. Ida Hother le Fevre fik en flot ny PR på 28.65 meter i diskos P15 gruppen (femteplads), hvor Martine også deltog med resultatet 27.67 meter (sjetteplads). Ida Hother le Fevre deltog også i kuglestød og fik her et resultat på 9.60 meter (10. plads, flot når det ikke er blevet til så meget træning med kuglen de sidste måneder!). Ida var såmænd også med i hammerkast, hvor en ny PR på 35,93 meter kastede en flot femteplads af sig. I D15 gruppen havde klubben Julius Klein med i diskoskast, hvor det blev til en flot fjerdeplads med ny PR på 34.10 meter. Julius gentog minsandten bedriften i hammerkast med en fjerdeplads og ny PR på helt 39.62 meter. Også på spyd slog Julius sine folder med resultatet 33.74 meter (nr. 10). Herligt, at klubben i den yngste række faktisk havde deltagelse i alle kasteøvelser!


Sidst men ikke mindst deltog Sebastian Valentin Buschardt i 100m, 11.90 og 200m, 23.88, begge lidt fra PR, men dejligt at Sebastian er skadesfri og klar til at give den gas. 

 

Samlet et fint DMU med medaljer, og repræsentation i ret mange forskellige øvelser. Når vi får aktiveret alle, har klubben faktisk en imponerende bredde og top i forhold til klubbens størrelse!

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
27/1019/101. runde af Cross Nationals
21/1118/11Julefrokost
Nyheder 
11/10 Nu kan du atter købe klubtøj
6/10 Mega flotte BAC-resultater til Eremit...
16/9 Joachim Weel Rosbo Danmarksmester på...
11/9 Kvalifikation til Eliten
9/9 Joel Ibler Lillesø sætter Dansk Ung...
Medlemmerne