FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
22/6 - 2019
Østmesterskaber og klub rekord regn fra sidste weekend    Skriv svar   Ret indlægget

Sidste weekend var der øst danske mesterskaber i atletikken, afholdt i Helsingør.

12-13 års gruppen samt kast:

Anna Johansson og Ingrid Vølund P12 samt pigerne Laura Halberg Nome, Ida Caroline Mørck, Sarah Ensig-Karup og Sophia Bosack P13 stillede op i øst-mesterskaberne. Endeligt havde Oscar Merkens og Oliver Tengvad D13 valgt at stille op – meget positivt at se BAC-drenge deltage i stævne og tilmed et mesterskab.

Lørdag deltog Sarah og Sophia i hæk med resultater som bragte dem begge i finalen. Sophia sneg sig lige akkurat med, til trods for at skridtene mellem hækkene ikke fungerer lige nu og med en skade i foden. Finalen kørte super godt for Sarah som løb østmesterskabet hjem i den flotte tid 10.32. I længde deltog også Sarah og Sophia hvor Sarah havde sat næsen op efter at slå KR, hvilket også lykkedes med et spring på 4.93. Sophia havde nogle gode spring og satte PR.

På 80. m. deltog selvsamme piger igen og Sarah løb godt til og blev nr. 3 i finalen på 10. 84, hvilket udløste en bronzemedalje og endnu en KR. Sophia var oppe imod nogle hurtige piger og fik et godt løb og satte PR.

Efter få ganges stangtræning stillede Sophia op i stangspring i et vejr som bød på støvregn og lidt buldren på himlen og med endnu en skade på hånden af et snit med en pigsko, var hun efterhånden en stor bandage. Men modet kunne ingen tage fra hende og hun satte PR til 1.80 med nogle flotte spring og kan kalde sig østmester i stang P13.

200 m. blev løbet af Laura, Sophia og Sarah i fine tider, hvor Sarah tog bronzen i tiden 28.52 og Laura som vist aldrig har løbet 200 m. før, løb i tiden 31.56 – flot. Sophia var ved at være flad oven på løb, skader og stangspring, og kom ind i tiden 32.73, som er lidt fra PR.

Uvejret satte for alvor ind med regn og torden og arrangørerne valgte at udskyde resten af disciplinerne. Laura valgte at blive for at løbe 600 m., hvilket er virkeligt sejt, så efter at have ventet i en time indendørs i ly for regn og torden gennemførte Laura 600m. Til trods for et lille sammenstød med en anden deltager, som resulterede i et fald, kom Laura på benene igen og krydsede målstregen i tiden 1.59.96.

Søndag ankom drengene P13, Anna P12 og Ingrid P12.

Sarah P13 startede dagen med højde, hvor hun også er godt kørende for tiden, men de mange løb i topfart, dagen forinden, var måske medvirkende til at præstationen ikke helt blev som Sarah gerne ville. Der kommer mange flere højdespringskonkurrencer!

Oscar og Oliver deltog i spyd for det første gang i en stor konkurrence. Begge kaste rigtigt pænt over 20m. Oscars længste kast landede på 23.15m og sikrede en rigtig god 4.plads. Olliver kastede ny PR med knap 4m og kom med 21.59m på en 6. plads.  

Anne løb 80 m. som ikke er favoritdisciplinen, men det blev til et meget pænt løb, hvor teknikken var rigtig god.

Ingrid stillede op i spyd – en disciplin som var ret nyt for hende. Ingrid kastede 14.82m som var ny PR med over 2.5m og betød en fin 6. plads.

Ingrid og Anna skulle ud på den lange 1000 m. lige efter spydkonkurrencen, og begge disponerede kræfterne super fint, hvilket resulterede i en 1. plads og østmesterskabstitlen til Ingrid med tiden 3.40.66. Anne løb også et virkelig flot løb i tiden 3.50.23 og havde god afstand til nr. 3 og tog således den flotte sølvmedalje med hjem. Det er så godt gået piger!

Oscar var modig og stillede op i højde, hvor starthøjen er 1.10 og som næsten nybegynder kan det være en præstation i sig selv at komme over. Oscar nåede op på 1.20 og med mere tekniktræning kan han komme endnu højere. Igen var grupperne D12 og D13 slået sammen, hvilket var lidt svært at gennemskue, så da Oscar allerede var taget hjem, blev det annonceret at han havde vundet sølv – stort tillykke Oscar - vi har fået din medalje med hjem til dig.

Vi ventede og ventede på at stafetterne skulle gå i gang i bragende sol søndag sen eftermiddag. P13 stillede til start med Sophia P13, Anna P12, Ingrid P12 og Sarah P13. Efter den mest kaotiske start nogensinde med diskussion om skiftezoner, baneplaceringer o.s.v. starter løbet, men bliver fløjtet af efter første skifte, da 2. skifte åbenbart ikke var klar, til trods for at der var meldt ok før løbet. Det resulterer i en omstart, hvor Sophia (og de andre 1. løbere) skal løbe igen. De fire piger har ikke haft meget tid at øve i og skifterne kunne være bedre, men pigerne holder sig til reglerne og kommer som hold ind på en 4. plads. Der vises dog rødt flag for Amager, da de bruger to baner. De burde være diskvalificeret, men efter en times indsigelser besluttes det at de får et omløb, da der har været tvivl om hvilke bane de skulle lægge sig på. Øv, øv, øv – synes at den bronzemedalje skulle have været BACs. Stort skulderklap til jer piger – i kan med god samvittighed sige at i holdt jer til reglerne og jeg lover jer at I tager dem næste gang.

Til trods for et sparsomt antal deltagere fra BAC er der sat virkelig mange personlige rekorder og flere klubrekorder og hapset mange medaljer samt udvist stædighed, sammenhold og mod til at stille op i uvante discipliner.

Kastegruppen stillede op med Ida Mørck (P13), Martine Markussen (P14/15), Julius Klein (D14/15) og Benjamin Klein (D16/17). De fire atleter kom hjem med 5 PR og 5 medaljer.

 

I lørdags stillede Ida op i hammer, og alle hendes 4 gyldige kast kom langt over 30m. Ida afsluttede med et fantastisk kast på 36.30m, som var ny PR og forbedring af egen KR med næsten 4m. Det blev til en sikker sølvmedalje. I diskos kastede Ida også ny PR med over 1.5m. Med 22.60m fik hun bronze.

Det gode træningssamarbejde i hammerkast med kastetræneren Elo bar også frugt hos Julius. Hans 4 gyldige forsøg var enten tæt på 35m eller langt over. Hans første og sidste forsøg var de to bedste i hele D14/15 konkurrencen.  Med 38.32m forbedrede Julius sin egen PR med knap 5m og blev lidt overraskende Østmester i hammerkast. Julius deltog også i spyd og kastede 37.27m, som var ny PR og betød en bronzemedalje.

I søndags stillede Julius op i diskos og kastede første gang over 30m. Med 31.66m kom Julius på en fin 5. plads. Søndag eftermiddag kom Martine på banen i diskos konkurrencen. Martine havde lidt problemer med den glatte ring, men kastede alligevel tæt på PR længden. 27.86m betød en rigtig fin tredjeplads.

Benjamin stillede også op i diskos selvom hans fodskade ikke var helt kureret. Han kunne ikke kaste med fuld intensitet men kom alligevel pænt over 30m. Det blev til en 7. plads med 31.88m

 

14+ gruppen:

 

Til ØDMU i Helsingør 1. dag sprang Lia højt over 1.54 i regn, torden og lynvejr. Lia sprang det sidste spring før konkurrencen blev afbrudt af sikkerhedsmæssige årsager. Konkurrencen kom desværre ikke igang igen da uvejret fortsatte et pænt stykke tid. Men Lia fik årsbedste og vist, at der er form til 1.60 om vejr og og held går den rigtige vej.

Dag 2 ØDMU var det noget bedre vejr. Amalie var på en tidlig 200 finale. Ikke lige Amalies ynglings-tidspunkt at konkurrere i. Med morgentunge ben fik Amalie slidt 27.58 hjem.

Senere på formiddagen var der kommet lidt mere liv i kludene. Amalie tangerede sin længde PR med resultatet 5.18 meter.

Anna var til gengæld på dupperne i stangspring, hvor den personlige rekord blev øget fra 1.80 til 2.10. Godt med fart i tilløbet og hen over afsættet virkede godt.

Emilie fik en god 2. plads i sit 200 meter heat og resultater 29.64. Det er en klækkelig PR forbedring ift 2018 på 2,5 sekund ca. Og 1,5 sek. hurtigere end inde sæsonens bedste.

Cecilie fik guld på 800 P19, selvom benene løb lidt baglæns. Vi gemmer krudtet til næste stævne

  
Terminsliste (evt. tilmelding) 
19/11Bestyrelsesmøde tirsdag d. 19. n...
21/1118/11Julefrokost
24/1116/112. runde af Cross Nationals
Nyheder 
17/11 Joel Ibler Lillesø valgt til Årets ...
13/11 Trippel Sølv ved NM Cross
30/10 De 2 suveræne BAC'ere udtaget til la...
30/10 Suveræne præstationer af suveræne ...
11/10 Nu kan du atter købe klubtøj
Medlemmerne