FORSIDE          MOBIL        ENGLISH        INDHOLD        SØG        HJÆLP   
      
 
 
Udvalgt indlæg
 
18/4 - 2012 Frits Bogdahn
Super tur til Paris    Skriv svar   Ret indlægget

Super tur til Paris

 

 

17 Bac 1,2,3 løbere deltog her i weekenden i Paris Marathon 2012.

 

Der var blevet arrangeret en fælles tur til byernes by med indkvartering på samme hotel, hotellet lå godt placeret i nærheden af Eiffeltårnet og tæt på en metro station.

 

Selvom der ikke havde været arrangeret fælles transport derned og de fleste ankom på forskellige tidspunkter i løbet af fredagen endte det alligevel op med at alle var ude og spise sammen.

 

 Lørdagen stod for mange på et besøg på løbermessen, for at hente startnumre og se på det nyeste gear indenfor løbesporten.  Andre valgte at bruge formiddagen med at jogge med på det arrangerede morgenløb.

Resten af dagen gik med afslapning og lidt shopping, og om aftenen var det for de fleste, pasta som der stod på menuen.   

 

Endelig kom søndag morgen, og alle var meget tidligt oppe for at få lidt mad inden løbet. Ca. 07.15 tog vi af sted mod startstedet, løbet var planlagt til start kl. 08.45

 

Det blev en kold og blæsende omgang for de mange Bac løbere. Temperaturen var løbet i gennem ikke mere end 4-5 grader, og med den hårde vind blev det en prøvelse for mange.

 

Til trods for det hårde vejr kom mange hjem i flotte tider. De fleste tider er blevet nævnt i de andre indlæg

 

Dagen blev afsluttet med en super hyggelig og fælles middag på en god klassisk Fransk restaurant. Under middagen blev der selvfølgelig talt meget om resultater, men snakken gik også på, hvor skal vi hen næste gang, så mon ikke der vil blive arrangeret en tur igen til næste år…J

 

Frits


  
Terminsliste 
4/6 Baneturneringen II
12/6 Veteranholdkamp
20/6 Baneturneringen III
Nyheder 
17/5 Lækker sæsondebut på banen i Bagsværd
22/4 HJÆLP - DT-holdene d. 20. maj
21/4 BACs hurtigste ved BT ½-marathon.
21/4 BAC 1 og 2 i B.T. 1/2 marathon (bille...
1/4 Græsset må tidligst tages i brug 21 a...
Medlemmerne