Bagsværd Atletik Club - nu med vandgrav
 
  Udvalgt indlæg  
18/12 - 2009 Anna B Mikkelsen får Idrætsprisen
Bjarne Hingelbjerg, Anna B. Mikkelsen og Anne-Marie Nielsen fra Nordea

 
Anna Baker Mikkelsen har fået Nordeas Udendørs Idrætspris 2009 på 10.000 kr.
 
Anna har dyrket atletik i BAC siden hun var 9 år, hvor hun som alle atleter prøvede lidt af det hele. Hun viste godt talent for hækkeløb og stangspring, men det var først da hun prøvede de længere distancer, at hendes talent kom frem i fuldt lys. Vi kender i dag Anna som et af de meget lovende talenter på længere distancer. Hun har inden for det sidste år markeret sig på både bane, landevej og cross, og er således Dansk Mester på såvel indendørs 3000 m, udendørs 3000 m, 10 km landevej og 4 km cross.
 
Det allebedste for BAC er, at vi jo har et hold af seje, flittige, unge piger, som træner op til Europa Cup 2010 i Bilbao. Så et stort tillykke til Anna, og en ekstra klapsalve til de andre piger.